YourCare - your partner in health care -
Skovsgaard Agentur ApS
Knudsminde 5 B-C
DK - 8300 Odder
Kirsten Baand Svendsen har været tilknyttet vor importvirksomhed som freelance bogholder siden 1. kvartal 2012.
Vi har siden starten af samarbejdet klart ladet Kirsten vide, at det for Skovsgaards Agentur er af stor vigtighed, at hun ikke kun arbejder hos os som bogholder, men at vi ønsker, at hun er en del af vort team med alt, hvad det indebærer i en importvirksomhed som vores.
Kirsten har lige fra begyndelsen vist stort engagement, altfavnende og som nævnt yderst engageret. Hun er et yderst behageligt menneske, der altid går til opgaverne med en positiv ånd - ikke kun som firmaets ansvarlige bogholder, men fuldt og helt på alle plan, og har så absolut vist, at hun er den del af vort team, som vi har ønsket. Hun har altid vist, at hun på den mest positive måde, tænker med i vores arbejdsdag.
Kirsten's daglige opgaver hos os er:
- Debitor/-kreditor bogholderi
- Finansbogholderi
- Lønbehandling
- Budgetudarbejdelse/-opfølgning
- Månedsregnskaber
- Årsregnskab
- Momsafstemninger
- Lagerstyring
- Fakturering
- Markedsføring
- Forhandlinger
Kirsten deltager, når det er nødvendigt, i diverse møder med leverandører og kunder.
Kirsten er, som det ses, en meget alsidig person, der udfylder en stor plads i vor virksomhed, hvilket vi værdsætter højt. Vi sætter stor pris på Kirsten, som det menneske, hun er.
Alle små og mellemstore virksomheder som vores, burde engagere en freelance bogholder som Kirsten. Det giver ro på den økonomiske dagligdag i virksomheden at have en engageret person som Kirsten til at tage sig af disse opgaver. Herudover gør samarbejdet med Kirsten vore arbejdsdage til en fornøjelse.
Mariann Skovsgaard Diithe Skovsgaard Stürup
grundlægger/ Adm. direktør Direktør